Skal du renovere et lille badeværelse? I denne guide fortæller vi dig præcis hvad du har brug for at vide om priser, regler, processer, tidsforbrug, faldgruber og meget mere. Gå ikke glip af de råd, der sikrer et vellykket projekt! Læs vores guide og lær alt om at renovere et lille badeværelse.
Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.
Det er muligt at renovere et lille badeværelse for under 100.000 kr., men det forudsætter at du arbejder hårdt på at holde omkostningerne nede. Gennemsnitligt ligger priserne for renovering af et lille badeværelse på omkring 130.000 kr., inklusive alle materialer og arbejdskraft. Men priserne varierer fra alt mellem 100.000 kr. til 180.000 kr., og de bestemmes af forskellige faktorer og de valg man tager undervejs i processen.
Ved at kigge på projekter som ligger i det lave prisleje på omkring 100.000 kr., kan vi se at de følgende kriterier oftest skal være opfyldt for at kunne opnå en så lav pris på renovering af et lille badeværelse:
Du finder en entreprenør som kan udføre arbejdet til en rimelig pris. Samtidig må du ikke ansætte fagfolk som ikke har den nødvendige kompetence og erfaring. Hvis der opstår fejl under gennemførelsen af projektet, kan det hurtigt vise sig at være dyrere end først planlagt. For at finde en dygtig entreprenør til rimelige penge, skal du undersøge markedet omhyggeligt, og indhente flere tilbud.
Der skal være nem adgang for entreprenøren. Hvis du bor i bymidten, vil adgangen ofte være mere vanskelig, hvilket også kan resultere i flere udgifter til f.eks. parkering. Det samme gælder hvis du bor højt oppe, og materialerne skal transporteres over flere etager. Her skal man også påregne flere arbejdstimer.
Du vælger vådrumsplader i stedet for fliser. Vådrumsplader bliver stadig mere og mere populært, som et alternativ til fliser. Eftersom både vådrumsplader og fliser er vandtætte, er valget oftest kun i forbindelse med smag og ens personlige ønsker. Vådrumsplader findes i mange forskellige farver og mønstre. Tjek udvalget hos de forskellige leverandører, før du tager din beslutning.
Valg af armatur, møbler og indretning skal være af en rimelig standard. Igen er det vigtigt at du ikke ofrer for meget af kvaliteten i forhold til standarden. Husk at badeværelset skal holde i lang tid, og det kan blive dyrt i længden hvis der opstår skader som et resultat af, at de indkøbte materialer ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet. For at finde kvalitetsprodukter til en rimelig pris, anbefales det, at du undersøger markedet for tilbud og kampagner. Toilettet skal også være i det lave prisleje.
Skræddersyede løsninger og ændringer i planløsningen for badeværelset vil øge omkostningerne, og er ikke muligt hvis man ønsker at de samlede omkostninger skal ligge på under 100.000 kr.
Projektet skal ikke være ansøgningspligtigt. Normalt har man ikke brug for en tilladelse fra kommunen, men der er visse undtagelser som hvis brandbarrieren ændres, hvis renoveringen medfører ændringer i den bærende konstruktion, eller hvis et rum ændres fra et ekstrarum til beboelsesrum. En ansøgning hos kommunen resulterer i udgifter til ansøgning og arkitekt.
Når det kommer til prisen, er der ikke så store forskelle på store og små badeværelser. Med små badeværelser taler vi generelt om et badeværelse på omkring 3 kvm. Udover denne størrelse skal man regne med omkring 5.000 - 15.000 kr. ekstra pr. kvadratmeter. Omkostningerne til de tekniske installationer vil være de samme for et stort og et lille badeværelse, men du bruger færre penge på fliser til et mindre badeværelse.
Hvis du skal renovere et lille badeværelse til under 100.000 kr., skal du tænke over alle omkostningerne, og forsøge at spare penge hvor det er muligt. Der er nogle omkostninger som skal betales uanset hvad, mens det på andre områder er muligt at spare penge.
For at holde omkostningerne nede, kan du:
Gennemføre projektet uden for højsæsonen. Håndværkere har ofte mere at lave om foråret og om sommeren, og mindre om vinteren. Ved at gennemføre projektet uden for højsæsonen kan du få en bedre pris, fordi der er mere konkurrence på markedet.
Foretag grundige undersøgelser når det kommer til indkøb af badeværelsesmøbler og indretning. Tjek sortimentet hos de forskellige leverandører så du får en oversigt over prisniveauet, og sikrer dig en konkurrencedygtig pris. Samtidig bør du undersøge dine muligheder for at få rabatter. Ved at foretage et stort indkøb et sted, vil du have bedre muligheder for at få en god rabat, end hvis du foretager flere, mindre indkøb. Når du undersøger markedet, bør du også være opmærksom på tilbud og kampagner. Hvis du er heldig, kan du gøre et godt kup.
Undgå at vælge de dyreste produkter. Med et budget på 100.000 kr. skal du vælge de mest rimelige produkter, samtidig med at du ikke går for meget på kompromis med kvaliteten.
Vælg den rigtige entreprenør. Selv om entreprenørerne varierer i pris, kan det ikke altid betale sig at vælge den med den laveste timepris. Husk at dygtige fagfolk har en omfattende kompetence og lang erfaring med renovering af badeværelser, og de vil derfor kunne gennemføre projektet hurtigere og med færre arbejdstimer. Foretag en grundig udvælgelsesproces.
Ifølge Bygge.dk ligger gennemsnitsprisen for et lille badeværelse (3 kvadratmeter) på omkring 130.000 kr., inklusive alle omkostninger til arbejdsløn og indkøb af materialer og produkter. Ved at se hvad priserne er for de forskellige punkter i projektet, er det nemmere at se hvad der koster hvad, og hvor man har mulighed for at spare på udgifterne.
Et tilbud fra en entreprenør kan se ud som eksemplet nedenfor:
Samlet pris: 130.000 kr.
Alle disse priser kan dog variere. For eksempel vil omkostningerne til fliser og fliselægning være betydelig lavere hvis man vælger vådrumsplader i stedet for, som både er mere rimelig i indkøbspris og som kræver mindre arbejde at installere. Generelt set kan omkostningerne til de tekniske installationer ikke påvirkes, i modsætning til omkostningerne til de æstetiske ændringer.
For at opnå den bedst mulige pris, bør du indhente mindst 3 forskellige tilbud. Entreprenøren kommer ud og kigger, vurderer projektet, og sender dig et tilbud. Ved at indhente flere tilbud vil du øge chancen for at ansætte en dygtig entreprenør, til en konkurrencedygtig pris. Hvis du ikke får nogen tilbud som du er tilfreds med, kan du indhente flere.
Når du skal finde den rigtige entreprenør, er det ikke kun prisen der tæller. Det er lige så vigtigt at håndværkerne som skal udføre arbejdet, har de rigtige kompetencer, og helst masser af erfaring fra lignende projekter. Før du bestemmer dig for hvilken entreprenør du ønsker at ansætte, kan du tjekke at de overholder kravene i Bygningsreglementet 2010, som angivet i SBi-252 - Anvisning for vådrum. Derudover bør du bede entreprenøren om referencer fra tidligere arbejde med renovering eller bygning af nyt badeværelse. På den måde kan du kontakte tidligere kunder, og dermed sikre dig, at du tager det rigtige valg.
Sørg dog for at have alle forberedelserne på plads før du begynder at indhente tilbud. Find ud af om du skal søge om tilladelse hos kommunen. Hvis en ansøgning er nødvendigt, skal du kontakte en arkitekt som skal udarbejde tegningerne. Uanset hvad, skal du udfærdige en grundig projektbeskrivelse som giver en tydelig oversigt over det arbejde som entreprenøren skal udføre i badeværelset.
Efter at du har indhentet dine 3 tilbud, skal du sammenligne dem. Her er det vigtigt at du vurderer tilbuddene på samme grundlag, og at sammenligningen udføres korrekt. Mange gør den fejl at de kun kigger på den samlede pris, og derefter vælger tilbuddet med den laveste pris, uden at have kontrolleret de punkter som er angivet i tilbuddene. Du skal kontrollere at punkterne i de forskellige tilbud er de samme. Nogle gange kan tilbuddene variere en del, fordi entreprenørerne har forskellige opfattelser af projektet. Det er derfor vigtigt at kontakte entreprenøren, for at få klarlagt dette. Derudover skal du se hvad entreprenøren har specificeret, hvad der er angivet som tillæg, samt se hvad der er angivet som fast pris, prisoverslag og et uforpligtende estimat. Generelt kan et prisoverslag variere med 15 %.
Undervejs i projektet skal du have kontaktoplysninger klar til formanden i boligselskabet, i tilfælde af at du har bruge for rutinemæssige oplysninger, som f.eks. hvis hovedhanen skal stænges. Derudover skal du informere dine naboer om det arbejde der skal udføres, og helst i god tid, da denne form for projekter altid resulterer i en masse støj. Når det kommer til indkøb af materialer, kan det betale sig at lave en kontrollister, så du ikke glemmer noget. Hvis der er en lang ventetid på enkelte produkter, kan det resultere i forsinkelser, hvis du ikke har lavet en grundig plan for dine indkøb.
Når projektet er udført, skal du foretage en slutvurdering sammen med entreprenøren og en uafhængig fagperson. Her skal man kontrollere om der er nogle fejl som skal udbedres. Derefter skal du modtage alle relevante dokumenter, som du skal opbevare sikkert. Dette inkluderer blandt andet fakturaer, kontrakt med bilag, erklæring fra elektriker på det elektriske arbejde og dokumentation for KS, KSV, drift- og vedligehold.
Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.
Velbegrundede byggevalg