Skal du bygge etplanshus? I denne guide fortæller vi dig præcist, hvad du har brug for at vide om priser, regler, processer, tidsforbrug, faldgruber og meget mere. Gå ikke glip af de råd, der sikrer dig et vellykket projekt! Læs vores guide, og lær alt om at bygge et etplanshus.
Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.
Der er mange elementer, som du skal inkludere, hvis du ønsker at finde den samlede pris på et nybygget hus. Det gør det vanskeligt at beregne sig frem til en nøjagtig og enegyldig pris. Ifølge statistikker fra prisdatabasen på byggeportalen Bygge.dk ligger gennemsnitsprisen for bygning af et parcelhus på omkring 18.000 kr. pr. kvadratmeter, når man ikke inkluderer udgifter til arkitekt og projektledelse.
Prisstatistikken, som også gælder for et etplanshus, viser samtidig et stort udsving i omkostningerne. For et mere eksklusivt hus kan prisen kommer op på over 30.000 kr. pr. kvadratmeter. I den modsatte ende ligger et hus på omkring 15.000 kr. pr. kvadratmeter. Hvis man tager udgangspunkt i et hus på 130 kvadratmeter, viser tallene fra Bygge.dk, at det er muligt at bygge et etplanshus for under 2 millioner kr.
Det kræver dog, at en række forudsætninger er opfyldt:
Hvis du kan afkrydse alle disse krav og samtidig holder godt øje med omkostningerne undervejs i byggeprocessen, kan en pris på under 2 millioner være inden for rækkevidde.
Et etplanshus vil sige et hus, hvor alle dele af huset befinder sig på samme niveau og i samme højde, så der ikke er behov for trapper. Denne form for husløsning er populær, fordi den opleves som værende enkel og overskuelig. Et etplanshus er også ideelt for en universal opbygning. Det betyder rumløsninger og arkitektur, som er udformet på en sådan måde, at alle slags mennesker, uanset alder, kan bo i huset uden specielle tilpasninger. For børnefamilier føles denne form for hus meget sikker og tryg, da der ikke er trapper, som børnene kan falde ned fra. Blandt ældre er den populær, fordi det er nemt at komme rundt, selv når kroppen begynder at blive skrøbelig.
Noget af det vigtigste, man kan gøre for at holde omkostningerne nede, når man bygger et etplanshus, er at planlægge byggeprocessen omhyggeligt.
I planlægningen indgår:
De tre sidste punkter vil hjælpe med at skabe overblik og fremskridt i processen, hvilket fremmer effektiviteten og forhindrer svind og unødig brug af ressourcer.
I forbindelse med at finde et sted til byggeriet, er det vigtigt at være klar over, at et etplanshus kræver en stor grundflade og dermed en relativt stor grund. Sådanne grunde kan være vanskelige at finde til billige penge i tætbebyggede områder.
Et alternativ kan være, at du leder længere væk fra bymidten. Uden for byområdet kan man nemmere finde grunde med større afstand til naboerne, hvilket er godt, når man planlægger at bygge et relativt lavt hus, hvor anden bebyggelse nemt kan skygge for udsigt og lys.
Der kan også spares penge ved omhyggeligt at tænke over, hvilken type ventilation og opvarmning I ønsker jer. Der er i dag mange løsninger på markedet, fra det helt enkle, til det højteknologiske og datastyrede. Priserne svinger også en del, og det er ikke sikkert, du har brug for at installere det mest avancerede.
Før du går i gang med byggeprojektet, kan det være godt, hvis du har en idé, om hvad de forskellige dele i processen koster. Herunder kan du se priseksempler på forskellige typer materialer og arbejde, når du skal bygge et etplanshus på 130 kvadratmeter.
Pris på entreprenør:
Samlet pris fra entreprenør: 1.700.000 kr. - 2.910.000 kr.
Bygherrens egne indkøb:
Pris på egne indkøb: 225.000 kr. - 400.000 kr.
Samlede omkostninger: 1.930.000 kr. - 3.310.000 kr.
Som oversigten viser, er det muligt at bygge et etplanshus for under 2 millioner kr., når udgifterne til arkitekten ikke er medregnet. Et lavere omkostningsniveau end ovenstående, vil dog ikke være særlig realistisk.
At bygge et hus er en stor investering, og det kan derfor ikke anbefales, at man nøjes med det første og bedste tilbud, når man skal ansætte håndværkere til byggeriet. Et godt råd er at indhente tilbud fra tre forskellige entreprenører. Tre tilbud vil være nok til at få et overblik over forskellene i pris, samt andre forhold. En forudsætning er dog, at alle entreprenører er seriøse firmaer med gode referencer og en god økonomi.
Når man har fået de tre tilbud, begynder et vigtigt element: Sammenligningen af dem. Det er nemlig ikke nok kun at kigge på den samlede pris.
Her er nogle af de andre punkter, som man bør kontrollere:
Er de samme punkter inkluderet i alle tilbud?
Det, som en entreprenør har inkluderet i den samlede pris, har en anden måske defineret som et tillæg, som du skal betale ekstra for. Det kan gælde alt fra grundarbejde og klargøring af grunden, til parketgulv og badeværelsesmøbler. Tjek punkt for punkt for at se, hvad der er inkluderet, og hvad der er tillæg, og kontakt entreprenøren, hvis vigtige punkter mangler.
Varierer de samme punkter meget i prisen?
På samme måde som indholdet i punkterne kan variere, kan prisen også variere. Undersøg tilbuddene med det i tankerne. Et stort udsving i prisen kan betyde, at entreprenørerne opfatter opgaverne forskelligt, eller at de planlægger at udføre dem forskelligt. Kontakt dem for at finde frem til, hvori forskellen ligger.
Hvad er fast pris, og hvad er et overslag?
Fast pris, overslag og uforpligtende tilbud er tre forskellige måder at give en pris på i et tilbud. For en bygherre er den første variant bedst, da entreprenøren her forpligter sig til at levere til den angivne pris, uanset hvad der sker. De andre prisangivelser er omtrentlige priser og derfor mere uforudsigelige. Man siger, at prisen er et estimat, og den kan ofte svinge med 15 procent, men da der ikke foreligger en lovgivning på området, kan det sagtens variere mere.
Er der angivet forbehold?
Entreprenører ønsker nogle gange at sikre sig ved at give forbehold i de tilbud, de leverer. Det kan være forbehold vedrørende tilgængeligheden af nødvendige materialer, eller at det ikke bliver for koldt. Som bygherre ønsker man så få forbehold som muligt, fordi det gør det vanskeligt at forudsige både byggetid og den endelige pris.
Selv om det er normalt at give det fulde, eller dele af byggearbejdet til et eller flere håndværksfirmaer, betyder det ikke, at en bygherre kan forholde sig passiv, når arbejdet er startet.
Her er nogle ting, som du bør sørge for:
Besøg byggepladsen ofte: Kør omkring byggepladsen, og følg med i, om arbejdet skrider frem som planlagt. Vis en positiv interesse for det arbejde, der udføres. Det skaber gode forhold, og det er desuden nemmere at fange eventuelle misforståelser og fejl på et tidligt stadie.
Opsæt mødetidspunkter med entreprenøren: Foruden at komme ud på byggepladsen bør du aftale faste møder med den, eller de, som leder arbejdet på dit hus. Det giver trygge rammer for samarbejdet og gør det nemmere at videregive informationer og tale om spørgsmål, som måtte dukke op undervejs.
Informér naboerne: Informér naboerne om støjende arbejde, den forventede tid for byggeprocessen eller andre forhold, som kan påvirke dem undervejs. Gode informationer forebygger klager og er en god investering i det fremtidige naboskab.
Opret kontrollister: Hvis du som bygherre har påtaget dig at købe materialer og byggeprodukter til huset, skal du sørge for, at de er tilgængelige, når håndværkerne skal bruge dem. Lav kontrollister til dig selv, så du ved, hvornår du skal have indkøbt de forskellige materialer.
Når entreprenøren melder huset færdigbygget, er de følgende punkter vigtige:
Gennemfør en slutvurdering: Gennemgå alle dele af huset og kontrollér det udførte arbejde. Medbring gerne en uvildig fagperson, som kan hjælpe dig med at kontrollere, at alt er udført i henhold til, hvad der er planlagt og aftalt. Hvis der findes fejl, skal entreprenøren udbedre disse.
Hold noget af betalingen tilbage: Betal ikke de sidste 10 procent til entreprenøren, før du er sikker på, at alt er udført tilfredsstillende. Det er normalt at tilbageholde en del af kontraktbeløbet, og ikke noget man skal være flov over at gøre.
Få tilsendt dokumentationen: Få entreprenøren til at sende dig dokumentation på det arbejde der er udført, og de materialer, der er anvendt. Dette er vigtigt, hvis du senere skal indgive en reklamation, lave ændringer eller sælge huset. Denne dokumentation kan fx være fakturaer, kvitteringer og kontrakten. Sørg også for at få dokumentation for alt elektrisk arbejde, samt arbejde udført i badeværelset, så du ved, det overholder alle standarder og bestemmelser.
Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.
Velbegrundede byggevalg